Strandvejen 74, 3770 Sandvig
Ingen lokalplan – Ingen hensyn

Et moderne flexhus i funkisstil vurderes af mange at bryde med det gamle og velbevarede miljø i Sandvig.

Hvad handler sagen om?

På trods af flere naboklager gav BRK tilladelse til at nedrive et ældre hus og opføre et nyt funkisinspireret flexhus – midt i det historiske Sandvig.

Det nye hus er væsentligt større end det tidligere og opleves af mange som ude af skala med de omkringliggende bygninger.
Det lukker delvist for kig gennem byen og ud mod havet – og rejser spørgsmålet:

Hvis dette kan tillades i Sandvig – hvor går så grænsen for, hvad der må bygges?

“Et flexhus i funkisstil passer ikke ind i det gamle og velbevarede miljø i Sandvig.”
— Citat fra klagebrev, gengivet i Bornholms Tidende”

Hvad er problemet?

På en lille grund tæt ved havet er et tidligere hus blevet revet ned og erstattet af en ny funkisinspireret bygning i to etager.
Byggeriet har skabt debat og kritik fra naboer og lokalmiljø, som vurderer, at det bryder med områdets arkitektoniske sammenhæng.

Selvom der ikke findes en bevarende lokalplan for området, blev byggeriet godkendt, på trods af indsigelser mod volumen, placering og materialevalg.
Flere borgere oplever huset som dominerende og ude af skala – og ser sagen som et eksempel på, at nybyggeri og udsigt ofte vægtes højere end hensynet til stedets karakter.

Hvorfor en Øjebæ?
Fordi huset på Strandvejen 74 efter vores vurdering skæmmer omgivelserne og forringer oplevelsen af det historiske kystmiljø i Sandvig.

  • Afviger markant fra områdets karakter og skala
  • Fremstår dominerende på en lille grund
  • Har affødt flere naboklager over manglende tilpasning til bymiljøet

Fakta

  • Bygningstype: Flexbolig (helårshus uden bopælspligt)
  • Tidligere bygning: Ældre hus, ikke registreret som bevaringsværdigt
  • Nedrivning: Tilladt og udført forud for nybyggeriet

  • Nybyggeri: 2-etagers nyfunkis-hus med fladt tag og store glaspartier

  • Udsigt: Beliggende i første række mod kysten

  • Lokalplan: Ingen bevarende lokalplan for området

Offentlig omtale

Før og efter: Et nyt udtryk på Strandvejen

Hvor der tidligere lå et ældre hus, der harmonerede med områdets proportioner og materialer,
står nu en mørk, kantet bygning med fladt tag og store glaspartier.

Selvom området ikke er omfattet af en bevarende lokalplan, vurderede BRK, at projektet kunne godkendes.
Flere kritikere mener dog, at sagen viser behovet for større hensyn til helhedsindtrykket – også dér, hvor ingen lokalplan sætter grænser.

Strandvejen 74 Sandvig 2010Strandvejen 74 - 2025

Vær med til at dele budskabet

Hjælp med at sætte fokus på Bornholms bevaringsværdige miljø.
Del, støt og gør flere opmærksomme på, hvorfor vi siger nej tak til flere øjenbæer.