Bevar kulturarven på Bornholm
I det lille fiskerleje Listed lidt uden for Svaneke, blev bopælspligten ophævet af Bornholms Regionskommune i 2013.
Det har med hjælp fra BRK´s tvivlsomme skøn af byggetilladelser, resulteret i opførelsen af flere store sorte sommerhuse i den gamle bydel.
8 m høje sorte sommerhuse hører IKKE hjemme
i bevaringsværdige bymiljøer.
Skriv under her hvis du er enig.
Øjebæ er en betegnelse for noget, der er grimt at se på.
Udtrykket bruges ofte om arkitektoniske makværker:
Grimme bygninger, forkert placerede bygninger, dårlig vedligeholdelse eller dårlig renovering osv.
Fakta om bygningsarv
Den bevarende lokalplan 30 er vigtig for at sikre, at de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer bliver bevaret til glæde for den enkelte ejer og fællesskabet.
En analyse fra Realdania udført af konsulenthuset Incentive viser tydeligt, at de bevaringsværdige bygninger ikke bare ikke blot er øget livsværdi, skønhed og identitet. Det er også kolde kontanter, fordi områder med historiske bygninger har højere huspriser end sammenlignelige områder uden historiske huse. Der således gennemsnitligt 30% højere salgspriser for bevaringsværdige enfamilieshuse, men også de omkringliggende huse stiger i værdi og koster 13% mere i områder med mindst 15 bevaringsværdige huse.
Vi skal passe bedre på de bevaringsværdige bygninger i vores kommune. Derfor er det godt, at der allerede er lavet en række bevarende lokalplaner. Men, der er stadig for mange bygninger, der ikke er omfattet af disse planer. Derfor synes jeg at man skal skele til en kommune som Frederiksberg Kommune, der i foråret vedtog en lokalplan for alle de mest bevaringsværdige bygninger i kommunen.
Lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at de udpegede bygninger ikke må rives ned eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dermed sikres det, at der ikke sker ændringer af de bevaringsværdige bygninger, førend der er foretaget en faglig vurdering af kommunen. Lokalplanen behandler kun temaet bevaring og regulerer kun ydre ændringer.
Vi opfordrer til at den nyvalgte kommunalbestyrelse hurtigt tager fat på denne opgave og også overvejer om der kan findes kommunale og statslige midler, og evt. private fondsmidler til at støtte ejerne med at istandsætte facaderne,
de steder hvor det trænger og er til glæde for hele området. Dette arbejder man fx med i Lolland Kommune i Nakskov by.
Der er ca. 350.000 bevaringsværdige bygninger i hele Danmark, men langt færre er registreret af kommunerne eller underlagt en lokalplan, der sætter rammerne for, hvad man må og ikke må og få kommuner har rigtigt fokus på området. Det er en skam.
En analyse fra Realdania udført af konsulenthuset Incentive viser tydeligt, at de bevaringsværdige bygninger ikke bare ikke blot er øget livsværdi, skønhed og identitet. Det er også kolde kontanter, fordi områder med historiske bygninger har højere huspriser end sammenlignelige områder uden historiske huse. Der således gennemsnitligt 30% højere salgspriser for bevaringsværdige enfamilieshuse, men også de omkringliggende huse stiger i værdi og koster 13% mere i områder med mindst 15 bevaringsværdige huse.
Få politikere har format til at tænke langsigtet nok til at passe på de historiske huse. Oftere går man på kompromis med kvaliteten, når investorer dukker op med hurtige penge og vil bygge billigt og uden hensyntagen til omgivelserne. Hvis man i stedet målrettet arbejder med at lave lokalplaner, der passer på de historiske områder og bruger puljemidler fra staten til at hjælpe ejerne med at istandsætte og til at aktivere fondsmidler fra private fonde, så tænker man langsigtet og skaber ikke bare grundlag for tilflytning og turisme – man giver også borgerne en skønhed og en atmosfære, som de kan glædes over dagligt.
En politiker med format til at tænke i de baner får vores stemme til det kommende kommunalvalg.
I klimaets navn nedrives flere ældre huse for at bygge helt nye 0-energi huse. Regnestykket er bare ikke så simpelt. I oktober sidste år offentliggjorde Rambøll en analyse, hvor man havde kigget nærmere på 16 meget forskellige historiske ejendomme. For samtlige gjaldt, at det både klimamæssigt og totaløkonomisk var bedre at arbejde videre med det bestående, frem for at rive dem ned og opføre noget helt nyt.
Hvordan hænger det nu sammen? Det gør det, fordi langt den største CO2-udledning ligger i de brugte materialer og det derfor oftest kan betale sig at istandsætte – også selv om den renoverede ejendom skulle vise sig ikke at være helt lige så energieffektiv som den nyopførte.
Derudover er der selvfølgelig de historiske og håndværksmæssige kvaliteter, der ligger i gamle huse, som sjældent findes i nybyggeri – medmindre man bruger rigtig mange penge. Derfor en opfordring til de nye byråd, der om lidt sidder ude i kommunerne – tænk jer om, før i giver tilladelse til nedrivning og sørg frem for alt for at støtte ejerne af de bevaringsværdige bygninger med istandsættelse og energioptimering af det eksisterende.